Ja netop, arbejde adler...

Sådan indleder Bent Meier Sørensen, professor i ledelsesfilosofi på CBS, sin klumme i Kristeligt Dagblad den 5. september. Og fortsætter:
 
“Den har den hæderværdige filosofi, at alle skal have et arbejde, da det jo traditionelt har været vejen ind i samfundet, for yngre mennesker, for syge, fattige og flygtninge. Arbejdet adler for vagabonder og rakkere, som skulle arbejde for at undgå fortidens nedværdigende almisser. At arbejde giver ens liv form.”
 
At arbejde giver ens liv form. Ja, netop, arbejde giver livet form, det almindelige, hverdagsagtige arbejde giver form – danner struktur, indhold og ikke mindst identitet i livet.
 
I modsætning til det, som i tiden synes at have større betydning, nemlig det unikke – den spektakulære oplevelse, det fantastiske, enestående, ekstraordinære. Det moderne menneske vil være unikt, være specielt og særligt; individet betyder mere end det kollektive.
 
Men det forholder sig omvendt. Det er ikke i det unikke, men i det ordinære, det almindelige, at dannelsen ligger. Dét som adler en. På tysk hedder dannelse Bildung, altså dét som (op)bygger en, fra det gamle ord Bild, en oversættelse af imago, som det kendes fra Paulus 2. brev til Korintherne (3:18): (Lad os) forvandles i dette billede.
 
Det specielle og ekstraordinære opbygger sjældent. Der er tværtimod meget, der tyder på, at den endeløse søgen efter det unikke, det specielle osv. fører til en permanent undtagelsestilstand og til stress, udbrændthed, sårbarhed, følelsen af ikke at slå til i dette evige diffuse ræs, hvor ‘reglerne’ skifter uafladeligt.
 
Det er hverdagen der adler; det almindelige arbejde, samarbejde og samvær med kolleger på medmenneskeligt lige fod, i fællesskaber. Ordet fortæller alt – når man skaber fælles.
 
For ja, arbejde adler. Opbygger adelsmærker, altså “fremtrædende egenskaber eller særpræg, som i særlig grad udmærker nogen eller noget” som ordbogen definerer det. Og dét er noget helt andet end at være unik og ekstraordinær. Det er nærmest det modsatte, for alle værdier og egenskaber, der for alvor er ‘noget værd, hviler på ganske almindelige, basale og ‘ordinære’ menneskelige egenskaber og indsigter.
 
Og for at slutte med Bent Meier Sørensen: “Det er i netop denne indsigt, at enhver sand dannelse begynder”.
 
Link til artiklen: HER