Redegørelsen kommer som et led i FN´s verdensmål, hvor reduktion i uligheden er et af målene. Konklusionen af redegørelsen er – lidt skarpt skåret – at uligheden i Danmark ikke er noget, der giver anledning til de store bekymringer. Den økonomiske ulighed tegner sig kun for en meget lille del af forklaringen på rig og fattig i det danske samfund.
At rapporten udkom lige før jul gjorde, at den ved offentliggørelsen ikke fik den helt store opmærksomhed, men det gør den nu, hvor flere medier ofrer megen spalteplads på at kritisere rapporten og dens konklusioner. I Politiken søndag den 7. februar skriver to forskere, Christoph Ellersgaard og Rune Møller Stahl fra hhv. CBS og Københavns Universitet, at ”Finansministeriet lever i fortiden” og at finansministeriet ”er mere interesseret i at bortforklare end at forklare ulighed”. Dette følges op i Morgenavisen Jyllands-Posten mandag den 8. februar, hvor journalisterne Kresten Andersen og Mads Bonde Broberg via analyser fra Cepos og Kraka klart viser, hvordan uligheden fortsat skævvrider samfundet.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger til Jyllands-Posten, at det er for snævert blot at se på økonomien, som man gør via den såkaldte gini-koefficient, og han fortsætter ”det er derfor, vi i regeringen ikke bare har én matematiseret bundlinje, når vi diskuterer ulighed. Til syvende og sidst må man jo se på de tiltag, vi har foretaget – summen af det.”
Vi man opleve, hvor uligheden – og stigningen i den – er i virkeligheden, kan det anbefales at møde den efterhånden store gruppe af socialt udsatte mennesker, der kommer på herbergerne, på værestederne, i jobcentrene og andre steder. Her spiller den konkrete økonomi en overordentlig store rolle – også når der beskæres for at øge ”motivationen” til at få et arbejde, der ikke findes eller ikke er en mulighed.
Du kan downloade redegørelsen om ulighed her: Ulighedsredegørelsen 2020
Landsforeningen Arbejde Adler ◦ Amagerbrogade 37 ◦ 2300 København S ◦ 38 42 22 50 ◦ kontakt@arbejdeadler.dk