Markant stigende ulighed siden 2001

Af Troels Klinke Wæver
Udviklingskonsulent i Landsforeningen Arbejde Adler

1. marts 2021

Uligheden er steget i Danmark, markant endda. Det viser en ny analyse fra AE (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd), som er omtalt i Mandag Morgen #7 (22. februar)

Årsagen til en stigende ulighed er, at to årtiers skattelettelser har tvunget politikere nationalt, regionalt og kommunalt til at skære i det offentlige forbrug. AE advarer imod, at den gennemførte økonomiske politik har sat sig tydelige og permanente spor i den danske velfærdsstat.
 
Ses alene på den såkaldte Gini-koefficient er Danmarks placering på ‘lighedsranglisten’ faldet markant.
 
Ikke bare øgede forskelle i egen indtjening/lønninger har øget forskellene. Også den førte skatte- og velfærdspolitik hare øget forskellene i forbrugsmulighederne. Alene som resultat af skatte-/velfærdspolitikken har de 10% rigeste fået øget forbrugsmulighederne med 7% mens de 10% fattigste har haft faldende forbrugsmulighederne med 4%. Forskellen er øget med 11% alene grundet den første politik (primært skattelettelser for de ca. 50% af befolkningen, som tjener mest.
 
Så selvom de 10% fattigste har haft en lille stigning i disponibel indkomst (og som sådan ikke er blevet fattigere) så er man alligevel blevet relativt fattigere, for mange andre (og især de 10% rigeste) er løbet gevaldigt fra dem. Spændet er øget – forskellene er blevet større – uligheden i samfundet er vokset og vokset, også selvom de 10% rigeste bidrager mere end for to årtier siden (ret skal være ret).
 
Nu er komplet og fuldkommende lighed ikke et ideal i en dynamisk markedsøkonomi, men fokus må være på retfærdighed, rimelighed, anstændighed og følelsen af sammenhængskraft. Det er dén dimension af den relative ulighed, som vi må have fokus på. Rekordhøje boligpriser, eksploderende huslejer, stigende ‘arbejdsfrie’ aktie- og finansindtægter mv. øger præcis dén relative ulighed.