I denne oversigtsartikel beskriver vi kort de udviklingstendenser, som Den Sociale Kapitalfond forudser vil præge området de kommende år, og som for en dels vedkommende rummer vigtige pejlemærker og perspektiver for Arbejde Adlers tilgang indenfor socialøkonomisk beskæftigelse og virksomhedsforståelse:
1. Det sociale felt haler ind på miljø og klima
Klima- og energiområdet er efterhånden det traditionelle område for effektinvesteringer. Men med en voksende global og national debat om uligheder, en anden økonomitænkning, sociale uroligheder i USA med påvirkning af den vestlige dagsorden (Black Lives Matter, QAnon mv.) og ikke mindst coronakrisens langvarige sociale konsekvenser så forudses det, at presset på en mere sofistikeret og nuanceret forståelse af sociale udfordringer og ulighed specifikt i Danmark vil øges.
2. Samarbejde sektorer imellem om sociale indsatser
Samsø lancerede sig som ‘energi-ø’ – det samme vil ske (er allerede ved at ske) på socialområdet. Forskellige aktører fra forskellige sektorer (private, offentlige og civilsamfundet) vil supplere og understøtte hinanden i samlede løsninger, som ikke ville kunne være udviklet hver for sig. Lolland-Falster beskrives som et potentiel ‘social-region’ med mulighed for flere ambitiøse, nye og spektakulære initiativer, som kobler erhvervs-, beskæftigelses- og socialpolitiske indsatser på tværs af sektorer, eventuelt organiseret i sociale fondskonstruktioner.
3. Remote workog hjemmearbejde giver nye muligheder for social inklusion
Coronatidens hjemmearbejde vil åbne op for en accept og udbredelse af hjemmearbejdets mange muligheder, og ikke kun på det ‘normale’ arbejdsmarked. Vi vil se en atomisering af arbejdsopgaver, som lige så godt kan løses fra et hjemmekontor i Bandholm som i et kontorlandskab i Ballerup. Det kan åbne op for nye muligheder for social inklusion og arbejdspladser for socialt udsatte, som af forskellige grunde har svært ved at komme fysisk på en arbejdsplads, men som hellere vil arbejde trygt i egne rammer. Det kan også åbne op for et mere fleksibelt arbejdsmarked med mange flere opgaver, som kan løses godt i jobs, som ikke er fuldtids. Et eksempel kunne være opgaver indenfor dialog med potentielle kunder på hjemmesider, ex. i den danske virksomhed www.weply.dk, hvor viden om et specifikt område kan ‘udnyttes’ fleksibelt. Der er selvfølgelig mange udfordringer med en sådan arbejdslivskonstruktion, men der er også gode sociale muligheder.
4. Kunstig intelligens og big data på klassiske velfærds-socialområder
Brugen af kunstig intelligens, algoritmer og big data på klassiske kommunale velfærds-socialområder forventes at give et gennembrud på området for evidens for sociale indsatser, men det er også et område, som rummer betydelige etiske dilemmaer: Hvor langt må en stat eller kommune gå? Hvor er balancen og grænserne for kombinationen af big data om udsatte borgere og indgriben ift. tvangsbortadoptering, fratagelse af kontanthjælp, manglende tildeling af pension mv.?
5. Bidrag til at løse sociale problemer bliver ‘det nye sort’
Tidsånden er både internationalt og i Danmark præget af traditionalisme og fokus på ‘almindelig’ og klassisk social ansvarlighed. Det er en tendens, som er forstærket af coronaen. Der vil være øget fokus på den socialt ansvarlige indsats, som helt almindelige virksomheder og organisationer og foreninger allerede gør – og man vil se en øget interesse for at samarbejde og etablere partnerskaber ifm. konkrete sociale indsatser.
6. Socialt iværksætteri påvirkes af debatten om ‘profit contra velfærd’
Må man tjene penge på velfærdsområdet? Debatten og de forskellige positioner vurderes at kunne skabe en betydelig usikkerhed for mange private leverandører og holde mange fra området. I beskrivelsen vurderes dét som negativt, men det kan jo også være modsat og medvirke til, at tilgangen, organiseringen og pejlemærkerne bliver mere nuancerede.
7. Comeback til andelsbevægelsens idégrundlag
Som en følgevirkning af udviklingen beskrevet i pkt. 7 ses en udvikling i mange europæiske lande imod netop andre organiseringsformer og en alternativ værditænkning. Et betydende eksempel er en kooperativ idétænkning og kooperative, ‘demokratiske’ virksomheder. Det er et område, som i stigende grad er interessant og attraktiv for socialt mindede investorer, fordi man i disse virksomhedsformer har en social tænkning indlejret mere naturligt, et længere tidsperspektiv, et åbent samarbejde på tværs og andre opfattelser af, hvad der er værdifuldt.
8. Risici for at blive hængt til tørre som ‘socialwashere’
Begrebet “greenwashing” har længe påvirket området for klima- og miljøinvesteringer. For er det kun tomme ord og luftige idealer – eller har investeringer de effekter, som man forventer? Samme tendens vil ramme socialområdet med kritiske spørgsmål om den reelle effekt og en skelnen mellem de ‘bløde’ og luftige ord og de ‘hårde’ fakta: Hvad har det haft af betydning, kan det påvises eller bevises, hvor konkret er det? Og her skal man kunne svare mere troværdigt end man har kunnet eller skullet hidtil.
Kildehenvisning:
https://www.mm.dk/artikel/10-trends-for-sociale-investeringer-i-2021
