Dette indlægs overskrift var netop ordene, der indledte Politikens artikel og dens grundige beskrivelse af Pavlina Tchernevas tanker. Ordene ”alle borgere har ret til et job” matcher fuldstændigt med en af de grundlæggende værdier, Arbejde Adler er bygget på fra stiftelsen i 1911 og frem til i dag (Alle har ret til et arbejde).
Lad mig først kort præsentere Pavlina Tchernevas tanker, som de præsenteres i Politiken. Kort fortalt er hovedbuskabet, at ”i stedet for at bruge milliarder på bureaukratisk knopskydning, regeltyranni, kontanthjælp og dagpenge, skal vi have et politisk princip: Alle har ret til et job. Og en statslig jobgaranti er løsningen”. Det smager lidt af borgerløn, dog med den klare forskel, at alle skal i arbejde. Staten garanterer job til alle, og det strider naturligvis mod de markedsmekanismer, der fungerer på beskæftigelsesområdet, og hvor begrebet ”naturlig arbejdsløshed” er en af reguleringsmekanismerne.
Økonomer i den vestlige verden opererer med en vis arbejdsløshed for at bevare stabile priser og lav inflation. Derfor er fuld beskæftigelse i økonomernes terminologi ikke en arbejdsløshedsprocent på nul, en vis arbejdsløshed er med til at fastholde nogle befolkningsgrupper i utrygge ansættelsesforhold og dermed fastholdes eller øges uligheden i samfundet. Pavlina Tchernevas vil løse dette problem ved den statslige jobgaranti, der efter hendes opfattelse kan ske uden større ekstraomkostninger, da hovedparten af et omfattende bureaukrati kan fjernes.
Politiken har spurgt formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard og Professor i økonomi og medlem af Det Økonomiske Råds formandskab, Nabanita Datta Gupta om deres mening om forslaget. Begge afviser forslaget. Lizette Risgaard fordi det vil være en trussel mod den danske model (flexicurity), og Nabanita Datta Gupta fordi omstillingen af samfundet (blandt andet den grønne omstilling) nok vil give en vis arbejdsløshed, der dog forventes at kunne opsuges ved stigende efterspørgsel i servicesektoren. Samt at forslaget vil skabe jobs, som økonomien ikke nødvendigvis har brug for og derved fastlåse arbejdskraften og hæmme økonomiens vækst.
Det ligger jo helt grundlæggende i vore værdier som danskere, at enhver har en forpligtelse til at forsørge sig selv og sine nærmeste med mindre der er særlige grunde til, at det ikke kan lade sig gøre. Så træder fællesskabet til med forskellige ydelser, herunder dagpenge, kontanthjælp, førtidspension m.v. Derfor er ”den naturlige arbejdsløshed” en trussel mod denne grundlæggende værdi. Uden at skulle gå til yderlighederne, som man vil opfatte Pavlina Tchernevas tanker om en statslig jobgaranti, kunne man jo godt spekulere over, om netop omstruktureringerne af arbejdsmarkedet, som både Lizette Risgaard og Nabanita Datta Gupta taler om, rammer særlige grupper, fx de dårligst uddannede og lavtlønnede, så det i sig selv forstærker uligheden i samfundet.
For os i Arbejde Adler, der særligt arbejder med og for de mest socialt udsatte borgere, er vi ikke i tvivl om, at importen af fremmed arbejdskraft (der er billigere), løse ansættelser, rationalisering af offentlig service (læs: nedsættelse af serviceniveau) og meget mere er årsager til, at mange mennesker lever på kanten af eller i arbejdsløshed. Hvad det betyder for selvværdet og livskvaliteten er indlysende.
Politikens artikel og interview om bogen ”The Case for a Job Guarantee” af Pavlina Tcherneva kan læses her: ARTIKEL
Debat om bogen med korte kommentarer ift. en dansk kontekst kan læses her: DEBAT