Det er svært ikke at tænke på dette, når man læser om Aarhus’ aktuelle bestræbelser på at nytænke velfærd, ledelse, styringsredskaber, værdier, dialog med borgerne mv. Aarhus har, i samarbejde med konsulenthuset Mandag Morgen, udviklet og netop besluttet “Aarhuskompasset – Aarhus Kommunes nye forståelsesramme”, som beskriver ‘den slags kommune og fællesskab, som vi vil være – og er på vej til at blive’.
Her kommer en kort introduktion: Aarhuskompasset er ‘en nye ramme, som beskriver den ønskede forståelse af, hvad kernevelfærd er, hvordan den samskabes og kommunens generelle tilgang til ledelse, styring og realisering af velfærd’. Aarhuskompasset er ‘en grundlæggende omkalfatring’ af måden af tænke kommune og velfærd på.
Aarhuskompasset hviler på “Fortællingen om Aarhus” som indeholder Aarhusmålene:
Aarhus skal være en god by for alle:
En by med brug for alle.
En by med fællesskab og medborgerskab.
En by, hvor alle er sunde og trives.
En by i vækst og med et stærkt erhvervsliv.
En bæredygtig by med gode by- og lokalmiljøer.
Aarhuskompasset har et helt overordnet perspektiv og ideal: Mindre system, mere borger og beskriver fire veje til at skabe mere velfærd for borgerne (nedenstående beskrivelser er ordrette gengivelser):
Nye veje til at lytte:
Velfærd er ikke noget, kommunen giver til borgeren. Velfærd er noget, kommune og borgere skaber sammen. Gode løsninger findes i et samspil, hvor fokus er på borgerens ressourcer og relationer. Det starter med evnen til at lytte aktivt og være oprigtigt nysgerrig på borgerens perspektiv. Vi vil skrue op for samskabelse. Vi indleder ethvert samarbejde med at sætte os i den andens sted. Kodeord er ligeværdighed, kommuneinddragelse (i borgerens liv), medborgerskab og medskabelse.
Nye veje til at løse:
Mange af de største velfærdsudfordringer skal løses i nye samarbejder mellem kommune, borgere, foreninger, organisationer og private virksomheder. Udfordringer som f.eks. klima og miljø, livstilssygdomme og ensomhed kræver, at mange forskellige kompetencer tager et fælles ansvar. Kodeord er dialog, ejerskab, relationer og drømme.
Nye veje til at lede:
Mål og målinger skal først og fremmest give mening for dem, der bidrager direkte til velfærdsudviklingen. Det vil sige frontmedarbejderen og dem, der skal leve et godt liv: Borgerne. Kodeord er afprøve (og ikke antage), nysgerrighed, læringskultur og medudvikling.
Nye veje til at lære:
Velfærd handler om gode liv. Borgernes viden skal med ombord, både når kommunen måler værdi og udvikler nye løsninger. Det handler om at styrke den fælles faglighed og have modet til at turde lege, afprøve, fejle og sadle om. Kodeord er ledelse, lydhørhed (og ikke kontrol), mangfoldighed og værdi for borgerne og samfundet.
Aarhuskompasset vil helt overordnet sætte ‘Mindre system – mere borger’ på dagsordenen. I en forståelse af velfærd, ‘som noget, der skabes’ af mange forskellige aktører i et engageret samarbejde: Borgerne, kommune, private virksomheder, civilsamfundsorganisationer mv.
Derfor kan disse velfærdsudviklingsideer bestemt være en åbning for nye og andre roller og samarbejdskonstellationer for civilsamfundets organisationer, som vi bør være opmærksomme på og opsøgende i forhold til. Men der er også – samtidigt – risici for, at borgernes retsstilling, muligheder for konkret støtte og hjælp mv. bliver sovset ind i en abstrakt uforpligtende velvillighed – fyldt med flotte idealer, men tom på konkret reel hjælpsomhed. Dér bør vi være fortaler-vagthunden, som stiller os på borgerens side.
Hvorfor interesserer vi os for Aarhus-tankerne om fremtidens velfærd? Fordi de helt åbenlyst rummer mange gode og flotte idealer om at komme videre fra og udover new public management, men også fordi de er beskrevet i et ‘tidens sprog’ fyldt med meget fluffy, politisk korrekte ord og begreber, som det – jfr. overskriften – er svært at se udfolde sig i hverdagens realiteter. I hvert fald for svage og udsatte borgere.
Se mere her:
https://www.mm.dk/artikel/aarhus-laegger-grundstenen-til-fremtidens-velfaerd