Når en hjemløs flytter i egen bolig er der meget nyt at forholde sig til, ting der skal opfyldes og overholdes, noget og nogle der kan true glæden over at bo for sig selv.
Siden man begyndte at tælle antallet af hjemløse for knapt femten år siden, er der registreret en stigende hjemløshed i Danmark. Derfor har man fra det offentliges side arbejdet på at finde måder at afskaffe hjemløsheden. Det resulterer sandsynligvis i en ny national strategi, der først og fremmest fokuserer på at skaffe boliger til de hjemløse via en såkaldt Housing First strategi, der er hentet fra USA og allerede indført flere steder i Danmark. Strategien går ud på at tilbyde boliger til hjemløse og samtidig sætte ind med massiv støtte i form af støttepersoner og eksperter, der kan hjælpe med at strukturere den nye hverdag, tilbyde misbrugsbehandling, gældsrådgivning, jobsøgning osv.
Omsorgen er afgørende for succesen
At boligen ikke gør det alene, er alle klar over. Derfor den umiddelbart tilkoblede støtte. Årsagerne til hjemløsheden må findes og bearbejdes og nye adfærdsmønstre skal etableres. Det tager tid og medarbejdere, der får lov til at give den nye beboere og tidligere hjemløse tid til at tilpasse sig og vænne sig til den nye virkelighed (og med de tilbagefald til tidligere mønstre som ofte forekommer). Det vil presse mange kommuner økonomisk, og risikoen er at det tidsrum, der gives massiv støtte, ikke bliver så langt som man kunne ønske.
Ensomheden truer
Kun via en vedvarende støtte, der også indeholder måder at hjælpe beboerne ind i nye sociale netværk, kan en af de allerstørste farer for den tidligere hjemløse imødegås, nemlig risikoen for ensomhed. Vejen tilbage til hjemløsheden er kort, hvis man føler sig alene og ensom, sat udenfor, svigtet, ringeagtet. Så genoptages gammel adfærd, der let fører til, at livet kommer ud af kontrol.
Samarbejde mellem det offentliges indsats og den indsats frivillige organisationer i civilsamfundet kan yde er nøgle til en varig udtræden af hjemløses rækker.
