Annonce #3: Vend indsatsen for socialt udsatte på hovedet!

Af Troels Klinke Wæver
Udviklingskonsulent i Landsforeningen Arbejde Adler

25. juni 2021

I årevis har klager over langsom sagsbehandling, følelsen af ydmygende behandling og afgørelser man har svært ved at forstå, påvirket socialt udsatte menneskers tillid til systemet.

Måske vil det altid være sådan, at mennesker der har brug for hjælp af et offentligt system, let vil føle sig uretfærdigt og urimeligt behandlet. Det offentlige sætter nogle regler ud fra love vedtaget i Folketinget konkretiseret i cirkulærer og andre bestemmelser derude, hvor der er kontakt mellem system og borger. På det sociale område er der mange regler. Rigtig mange. Tusindvis af sider. Umulige at overskue for sagsbehandlerne i kommunerne og sort snak for de mennesker, der rammes af reglerne.

Er det så umuligt at gøre tingene mere enkle og give borgerne den tryghed, at de forstår de tilbud – og de afslag – som er resultatet af sagsbehandlingen? Nej, selvfølgelig ikke. Men det kræver nye måder at tænke på, nemlig at se tingene fra borgernes side og ikke fra systemets side. Og det er vel ikke et urimeligt forlangende?

Tid, helhed og medfølelse
For alle mennesker er usikkerhed en sikker stressfaktor. Ved man ikke, hvad man har af indtægt, hvornår man kan få et hjælpemiddel man har brug for eller kan flytte til et sted, hvor man kan tage hånd om det misbrug og/eller psykiske sygdom, der har plaget en i årevis, så er man virkelig på den, og så er det ikke så mærkeligt, at man opfatter systemet som urimeligt og uretfærdigt.


Ved at vende en langsommelig og bureaukratisk sagsbehandling på hovedet prioriteres:

Tid: At sagsbehandlingen starter, når en borger har brug for det og fortsætter ubrudt til problemet er løst eller håndteret på anden måde.

Helhed: At alle relevante oplysninger, undersøgelser m.v. samles ét sted, så sager ikke forsinkes eller forsvinder. Det skal ikke være borgerens opgave at rykke for sagen og finde ud af, hvor den ligger og gemmer sig.

Medfølelse: At se borgeren som et menneske og ikke som en sag og fastholde det helt grundlæggende udgangspunkt i enhver kontakt mellem mennesker, at man kan se den selvstændige værdi ethvert menneske har.

Det er systemet, der fremmedgør kontakten mellem sagsbehandler og borger. At vende problemstillingen om gavner begge parter, gør sagsbehandlingen mere menneskelig og fremmer retssikkerheden.

Facebook
LinkedIn
Email
X