HUS FORBI har stor betydning på flere måder. Først og fremmest som formidler og fortæller om hjemløse og hjemløshed. Det sker konkret ved den måde avisen sælges på. Af hjemløse der kommer i direkte kontakt med såkaldt almindelige mennesker på stationer, i butikscentre, på gadehjørner m.m. Og avisen sætter ord på, hvad hjemløshed er, hvordan vi andre behandler dem, og ikke mindst udstilles de urimelige og ofte umenneskelige vilkår, som er den hjemløses hverdag.
HUS FORBI beskriver også håbet og fortvivlelsen, glæden og vreden og alle de andre menneskelige følelser, som hjemløse selvfølgelig også har. Og så illustrerer det jubilerende blad selvfølgelig også, at hjemløse kan arbejde (måske til overraskelse for nogle), fordi arbejde er mange ting, og hvor det mest gælder om at finde ind til evner, muligheder og udholdenhed.
I det hele taget er HUS FORBI med til at udbrede kendskabet til hjemløshed, baggrunde for det og måske også antydning af, hvad der skal til for at afskaffe hjemløsheden. Og det er ikke bare gjort ved at anvise boliger (som mange steder i øvrigt slet ikke er der). Boligen er kun en del af løsningen. Mange kan slet ikke holde ud at bo som andre gør det, og derfor går det hurtigt galt, hvis der ikke hjælpes med at finde en balance mellem den hjemløses behov, ønsker og drømme, og det man kan forvente og acceptere i et samfund, hvor helheden skal fungere (men ved stor grad af tolerance at acceptere den enkelte).
I de 25 år HUS FORBI har eksisteret er der lavet mange undersøgelser om, hvordan hjemløshed afskaffes, og der er brugt svimlende beløb på forskellige projekter. Men hjemløsheden er større i dag end for 25 år siden, så der må noget helt andet til. Hvad det andet er, er der mange bud på, men fælles for de fleste er, at de udspringer af lovgivning med regler, registreringer, rapportering, kontrol. Og det er måske det modsatte, der er brug for, nemlig vide rammer, plads til individualister, fleksible boligløsninger, fleksible arbejdsmuligheder og ordentlige og gedigne sundhedsløsninger ikke mindst med hensyn til psykiatri. Og så endelig: tillid og respekt for værdien af hvert enkelt menneske.