Udlicitering medfører faldende løn og flere overførselsydelser

Af Troels Klinke Wæver
Udviklingskonsulent i Landsforeningen Arbejde Adler

23. september 2021

Medarbejdere, der skifter fra offentlig til privat ansættelse i forbindelse med udlicitering, oplever faldende indkomst og et stigende forbrug af offentlige overførselsydelser. Det fremgår af et forskningsprojekt som VIVE og Roskilde Universitet (Center for Forskning i Offentlig-Privat Samspil (COPS)) står bag. Det belyser konsekvenserne af udlicitering især for medarbejderne.

Offentlige serviceydelser som f.eks. hjemmepleje udliciteres i stigende grad fra kommunernes egne løsninger til private leverandører. Og mens vi ved meget om udliciteringens økonomiske konsekvenser har der hidtil kun været begrænset viden om de konsekvenser, som udlicitering har for medarbejderne.

 

En videnskabelig artikel, som VIVE netop har udgivet (link nederst), belyser konsekvenserne for de medarbejdere, som ifm. en udlicitering går fra at være offentligt ansat til at være ansat af en privat leverandør. Man har især haft fokus på rengøringsområdet, hvor problemerne er mest omfattende. Og konsekvenserne er markante:

Faldende erhvervsindkomst på i gennemsnit ca. kr. 40.000,- årligt.
Faldet skyldes flere faktorer:

a) at medarbejderne i højere grad bliver arbejdsløse
b) at de arbejder færre timer om ugen 
c) at deres timeløn er faldet.

Markant stigende ‘forbrug’ af offentligt overførselsydelser
Den faldende erhvervsindkomst har den konsekvens, at man ser markant øgede indkomstoverførsler for de medarbejdere, som overgår fra en offentlig til privat ansættelse ifm. en udlicitering. Mange må være på dagpenge i længere tid, også sygedagpenge.

Du kan læse mere om forskningsprojektet her:

https://www.vive.dk/da/udgivelser/competition-ownership-and-the-impact-of-government-outsourcing-on-employees-16428/

https://ruc.dk/forskningscenter/center-forskning-offentligprivat-samspil

Facebook
LinkedIn
Email
X