Housing First har været den centrale tilgang i bekæmpelsen af hjemløshed siden slutningen af 00’erne, men strategien har ikke hjulpet stort. Reelt har kun ganske få kommuner realiseret en Housing First-tilgang.
Følgevirkningen har været indlysende: Antallet af hjemløse – både unge og især ældre – er steget kontinuerligt.
Nu vil regeringen skærpe indsatsen og især fokusere på at skabe betalbare boliger – og nok så vigtigt også presse og forpligte kommunerne til at yde bostøtte, herunder give borgerne en klagerettighed, hvis kommunerne ikke lever op til deres forpligtelser.
Alt sammen godt! Men der er en vigtig bekymring, for finansieringen af indsatsen findes bl.a. ved en hurtig nedtrapning af den refusion, som herberger og forsorgshjem modtager.
Vi er helt enige i Hus Forbi’s perspektiver og i deres bekymringer. Læs pressemeddelelsen herunder:
Hus Forbi’s pressemeddelelse:
Housing First skal tilbage på sporet
Regeringen er på vej med hjemløseudspil med løfter om flere boliger og bedre bostøtte.
Flere billige boliger, mere Housing First og mindre refusion til herberger og forsorgshjem. Det er hjørnestenene i regeringens kommende hjemløseudspil, erfarer Hus Forbi. Housing First tilbage på sporet
Det er 12 år siden, Danmark for første gang fik en hjemløsestrategi. Også den gang var kodeordet Housing First , som går ud på at give hjemløse en bolig og derfra hjælpe dem med deres sociale og sundhedsmæssige problemer og eventuelle misbrug. Men strategien har ikke virket. Siden 2009 er antallet af hjemløse steget jævnt, og i 2019 modtog kun otte procent af de hjemløse et tilbud om Housing First.
Som motivation til at få flere hjemløse i egen bolig lægger regeringen op til at skære i den statslige refusion, kommunerne får for at have hjemløse boende på herberg og forsorgshjem. I dag betaler stat og kommune hver sin halvdel, men ifølge planen skal refusionen på 50 procent trappes ned efter nogle måneder.
Til gengæld vil kommunerne få statsrefusion, når de yder bostøtte efter Housing First-strategien – altså hjælper hjemløse med at blive i boligen. Og der vil blive adgang til at klage, hvis kommunerne ikke lever op til deres forpligtelser.
Et af de største problemer med at følge en Housing First-strategi er, at der i mange byer mangler boliger, som er til at betale, hvis man er på kontanthjælp eller lavere offentlige ydelser. Hus Forbi erfarer, at regeringen derfor vil sætte penge af til boligbyggeri i en eller anden form. For at få en hurtig effekt er det samtidig planen at øge boligtilskuddet. Målet er at ramme en husleje på cirka 3.500 kroner om måneden.
En rapport, som Social- og Ældreministeriet har bestilt i Ankestyrelsen, viser, at syv ud af ti borgere på landets herberger og forsorgshjem er parate til at flytte i egen bolig og kun venter på at få tilbudt en passende bolig med den nødvendige støtte. En rapport fra Socialstyrelsen viser imidlertid – som nævnt – at kun få hjemløse har fået tilbudt en Housing First-løsning, og at kommunerne desuden kun har ydet en midlertidig og skrabet bostøtte, som ikke forslår i forhold til de store problemer, mange hjemløse har.
I oktober-udgaven af Hus Forbi kan man læse mere om hjemløseudspillet. Der er blandt andet et portræt af Jonas, som ikke fik den støtte, han havde brug for, første gang han fik en bolig. Og der er kommentarer fra fire aktører på området, herunder Rådet for Socialt Udsatte, som mener, at kommunerne skal tvinges til at arbejde med Housing First.
– Når vi laver en målsætning i Danmark, er problemet, at kommunerne selv kan vælge, om de vil følge målsætningen. I 10 år har man prøvet at motivere kommunerne til at arbejde med Housing First. Det er på tide at diktere det. Der er ingen grund til ikke at gøre det rigtige, siger rådets formand, Vibe Klarup til Hus Forbi.