Lægges der an til nye nedskæringer?

Af Torben Larsen
Formand for Landsforeningen Arbejde Adler

11. oktober 2021

Det er ikke et øget antal af ældre, som rammer ældreplejen og de andre velfærdsområder. Det er prioriteringen af de offentlige ydelser.

”Manglen på hænder i ældreplejen sætter ny dagsorden for velfærden” skriver ugebrevet Mandag Morgen og tilføjer, at penge ikke er den største mangel i fremtidens ældrepleje. Af artiklerne kunne man få det indtryk, at væksten i antallet af ældre er årsagen til, at ældreplejen halter mange steder i landet.

Imidlertid er det ikke den for længst forudsete demografiske udvikling, der rammer ældreplejen og de andre velfærdsområder, der tager hånd om de mest udsatte og svageste af borgerne. Det er penge, eller lidt bredere formuleret prioriteringen af de offentlige ydelser, specielt i en fortsat bureaukratisering, der i sig selv lægger beslag på flere og flere af midlerne.

Det er svært at rekruttere unge til at gå ind i faget som social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, og nogle af de andre uddannelser, der tager sig af borgernes velfærd – børnene, de hjemløse og udsatte, de psykisk syge. Men rekrutteringsvanskelighederne løses kun, hvis udsigten til det fremtidige job ikke skæmmes af frygten for hårdt og stresset arbejde, hvor omsorgen for de mennesker, man arbejder med og for, må skæres til af tidnød og stramme og ufravigelige regler om dokumentation frem for sund dømmekraft.

Kunne man udarbejde en opgørelse over, hvordan arbejdet i ældreplejen og andre steder indenfor den offentlige velfærd har udviklet sig gennem de seneste årtier, er jeg sikker på, at man vil se et markant skred i tidsanvendelsen fra den nære, personlige omsorg til registreringer, skemaer om målopfyldelse, indrapportering af fejl (små og store), visionsmøder, kvantitative analyser af tilfredshed og meget mere. Jeg er også sikker på, at forholdet mellem antallet af frontmedarbejdere og administrative medarbejdere har udviklet sig uhensigtsmæssigt.

Penge er ikke hele løsningen, men en del af den. Når man samtidig ved, at mange på området endda kun tilbydes job, der er knap fuld tid, så er der virkelig tale om et lavtlønsområde. Men der skal andet til også: Frihed til at bruge den uddannelse og ressourcer man har, til at være om de ældre og andre borgere indenfor velfærdsområdet, uden at blive belastet af unødige bureaukratiske tiltag. Penge og tillid vil hjælpe godt på vej.

Læs artikel på Mandag Morgens hjemmeside her:
Manglen på hænder i ældreplejen sætter ny dagsorden for velfærden