Det er med store ambitioner, regeringen lancerer den længe ventede plan for at gøre noget ved den stigende hjemløshed. Det understreges med overskriften ”Sådan vil vi skabe en ny vej ud af hjemløshed”, som udfoldes i tre forslag:
- Alle skal have et hjem – flere billige boliger til udsatte og hjemløse
- Vi skal investere i mennesker – systemet må ikke fastholde mennesker i hjemløshed
- En ny vej ud af hjemløshed – udbredelse af Housing First
Boligen er omdrejningspunktet. At hjemløse får tag over hovedet i egne omgivelser, altså får et egentligt hjem. I sig selv er det en temmelig vanskelig opgave, når man tænker på huslejeniveauer og pres på boligmarkedet m.v. Derfor er der også afsat temmelig mange midler til nedbringelse af huslejer, støtte til opførelse af små, egnede boliger, og til at give kommunerne anvisningsretten til almene boliger i et større omfang end i dag.
Men et hjem skabes ikke alene af at modtage nøglerne til den nye lejlighed. Et hjem er meget mere, der i første omgang hænger sammen med det liv, hjemmet danner rammen om. En massiv indsats af social, pædagogisk og sundhedsmæssig karakter følger derfor med indsatsen for at skaffe nye boliger. Det er først i kombinationen, at den ægte Housing First gennemføres. Derfor skal der investeres i mennesker ved, at kommunerne følger op i langt højere grad end tidligere og hjælper de tidligere hjemløse med at udfolde og leve det liv, de gerne vil have.
I sammenhæng med den nye plan er det tanken, at opholdene på landets herberger får en mere midlertidig rolle end hidtil, idet man efter en kort udredning og handleplan skal tilbydes bolig og opfølgende indsats.
Udspillet er spændende og banebrydende. Vi håber, det følges op af lovforslag og andre initiativer, der følger tankerne og ikke udhules af halve løsninger, bureaukratiske benspænd m.v. At afskaffe hjemløshed kan udspillet nok ikke. Vi vil altid have hjemløse iblandt os, men gerne i mindre omfang, og dem der er, skal vi også tage os godt af.