Dyrt at være fattig. Og det bliver værre endnu.

Af Dorte Schiønning Andersen
Sekretariatschef for Landsforeningen Arbejde Adler

4. april 2022

Stigende priser på energi og fødevarer rammer borgere på overførselsindkomst hårdest, og vi har kun set begyndelsen.

Priserne på energi og fødevarer stiger voldsomt. Allerede inden krigen i Ukraine meddelte FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation FAO om de højeste globale fødevarepriser nogensinde. FAO forventer desuden, at krigen vil forværre situationen yderligere, bl.a. fordi Ukraine og Rusland er blandt verdens største eksportører af korn.

Man kan spørge sig selv, hvorfor Arbejde Adler – en organisation på hjemløseområdet – bekymrer sig om globale fødevarepriser? Det gør vi, fordi de borgere vi møder, hører til blandt samfundets fattigste. Beboerne på vores institutioner er stort set alle modtagere af overførselsindkomster, og deres privatøkonomi er hårdt presset. Når de faste udgifter er betalt, er det månedlige råderum lille og skrøbeligt. Uforudsete udgifter til medicin eller en cykelreparation kan vælte budgettet. Når de globale fødevare- og energipriser forplanter sig til priserne på vores dagligvarer, rammer det de fattigste ekstra hårdt. Ifølge Danmarks Statistik er priserne på basisvarer som pasta, spiseolier og margarine steget med +20 procent sammenlignet med februar 2021. For kun at nævne nogle eksempler. Det gør det endnu vanskeligere at få et i forvejen meget stramt budget til at holde.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd rammer de stigende priser på energi og fødevarer særligt skævt, fordi borgere udenfor arbejdsmarkedet anvender en større andel af deres indkomst på energi og mad sammenlignet med andre indkomstgrupper. For eksempel udgør energiudgiften 13,7 procent af forbruget hos en arbejdsløs, mens den kun tegner sig for 5,6 procent af det samlede forbrug for de højest lønnede.

1. januar 2022 blev overførselsindkomsterne reguleret med 0,15 procent. Til sammenligning oplyser Danmarks Statistik, at forbrugerpriserne i februar 2022 er steget med 4,8 procent i forhold til februar sidste år. For en del kontanthjælpsmodtagere dækker deres indkomst stort set kun de faste udgifter samt udgiften til mad og transport. Et lille månedligt råderum på nogle få hundrede kroner vil således hurtigt blive udhulet med de nuværende prisstigninger. Og noget tyder på, at det kun bliver værre.

Finans.dk citerer d. 24. marts Branchedirektør Leif Nielsen, DI Fødevarer, om forventningen om yderligere prisstigninger: ”De prisstigninger, vi har set hidtil, er kun begyndelsen. Siden februar er prisen på energi og basisråvarer som hvede og vegetabilsk olie eksploderet på grund af knaphed eller frygt for knaphed. Fødevarebranchen står i en ekstraordinær situation med historisk høje prisudsving.”

Vi ved allerede, at de fattigste danskere for eksempel må undlade at købe lægeordineret medicin eller må fravælge nødvendige tandbehandlinger. At de ikke kan tilbyde deres børn et kultur- og fritidsliv svarende til deres kammerater – og at de i det hele taget må håndtere deres økonomi med en forsigtighed, der sætter sit præg på hele deres tilværelse. Spørgsmålet er nu, om denne gruppe medborgere i nærmeste fremtid også skal til at tænke på, om de har penge nok til mad eller opvarmning af deres hjem.

* * *

Vil du gerne læse flere nyheder fra Arbejde Adler?
Tilmeld dig vores nyhedsbrev.