Hvorfor har de unge så ondt i psyken?

Af Torben Larsen
Formand for Landsforeningen Arbejde Adler

6. maj 2022

Det er vigtigt, hvordan man komme i gang med sit voksenliv, hvis man på længere sigt skal leve et godt liv og undgå sociale problemer, herunder misbrug, ensomhed, hjemløshed mv. Derfor er de unges stigende mentale sundhedsproblemer en indikator, som hele samfundet bør have fokus på, hvis vi skal undgå at skabe flere socialt udsatte i fremtiden.

Mentale sundhedsproblemer og stress hænger sammen med en sårbarhedsskabende kultur, som presser nogle unge helt ud over kanten, skriver lektor ved Aalborg Universitet, dr.scient.soc Søren Rudbæk Juul i en kronik i Politiken. Kronikken tager afsæt i en større kvalitativ interviewundersøgelse gennemført i samarbejde med Pia Ringø fra Aalborg Universitet og Jørgen Elm Larsen fra Københavns Universitet. Undersøgelsen vil blive offentliggjort i bogform indenfor et års tid.

Søren Rudbæk Juul henviser, udover til sit eget forskningsprojekt, til en omfattende sociologisk litteratur om de samfundsforandringer, som skaber nye typer krav til ungdomsgruppen. Dette underbygger, at væksten i mentale helbredsproblemer blandt de unge hænger sammen med nye krav til individet i det man kan kalde ”selvets kultur” eller ”præstationskulturen”. Kravene beskrives i kronikken og kendes af de fleste; blandt andet karakterræs, testregime i skolen, høje forventninger fra omgivelserne samt egne krav om at ”shine” på alle sociale platforme.

Søren Rudbæk Juul nævner tal fra Sundhedsstyrelsens undersøgelser om, at 34,4% af de 16-24 årige kvinder i 2021 havde et mentalt dårligt helbred (for de unge mænd er tallet 21,2%). Når det gælder stress havde 52,3% af aldersgruppens kvinder stress, mens tallet for de unge mænd er 31,2%. Nogle unge prøver at håndtere kravene ved at gå på efterskole efter 9. klasse, hvor de får en pause fra ræset. Men de fleste vender tilbage til jagten på præstationerne og anerkendelsen.

I kronikken peges endvidere på, at der er en stærk social gradient, idet forekomsten af mentale helbredsproblemer og stress er særlig udbredt blandt unge med kort skolegang og blandt unge uden for arbejdsmarkedet. De unge rammes markant hårdere end ældre aldersgrupper, men i alle aldersgrupper går udviklingen den forkerte vej. Hvad det sidenhen kan føre til ses allerede antydningsvis på landets sociale institutioner.

Kronikken slutter med følgende konstatering: ”De unges mistrivsel er ikke bare et sundhedsproblem men et kultur- og samfundsproblem. At vende kurven forudsætter derfor, at vi interesserer os for de samfundsmæssige belastninger og de kulturforandringer, der gør det svært at være ung i dag.

Læs kronikken fra Politiken

* * *

Vil du gerne læse flere nyheder fra Arbejde Adler?
Tilmeld dig vores nyhedsbrev.