En analyse i Berlingske mandag den 9. maj – baseret på Finansministeriets svar til Folketinget om udvikling i uligheden af den gennemsnitlige disponible indkomst fordelt på indkomstgrupper – viser, at de sidste års politiske tiltag har øget uligheden. For den nederste gruppe af indkomster (den nederste tiendedel med en gennemsnitlig årsindkomst på 93.000 kr.) er den disponible indkomst forringet med 2,09%. I de øverste indtægtsgrupper (dog uden den allerøverste) er tilbagegangen mere beskeden på 0,67%. Kun i gruppen med de allerstørste indkomster er der ingen reduktion i den disponible indkomst.
Uligheden fortsætter således med at stige. Dette understreges også ved udregningen af den såkaldte Gini-koefficient, der viser, hvor store indkomstforskellene er i samfundet. Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht anerkender, at Gini-koefficienten er stigende, men han siger til Berlingske, at man ikke alene kan vurdere uligheden på basis af Gini-koefficienten, idet han peger på, at der aldrig har været så mange danskere i arbejde, samt at færre mennesker er ledige. Netop det sidste argument understreger jo blot, at en gruppe i de nederste indkomstlag bliver hægtet mere og mere af det øvrige samfund.
Til Berlingske udtaler økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen , at tallene klart viser, at uligheden er steget, og at det sker på en atypisk måde: ”Det normale billede ville være, at uligheden stiger, ved at de rigeste vil få mest, men her ser man, at de fattigste bliver straffet hårdere”.
Også cheføkonom hos den liberale tænketank CEPOS Mads Lundby Hansen konkluderer: ”Uanset hvordan man vender og drejer det, har S-regeringen øget uligheden og gjort personer med lavest indkomst fattigere”.
Læs hele artiklen på Berlingske
* * *
Vil du gerne læse flere nyheder fra Arbejde Adler?
Tilmeld dig vores nyhedsbrev.