I Danmark er der fra politisk side særlig fokus på bekæmpelse af børnefattigdom. I en netop udgivet artikel i Tidsskriftet ”Samfundsøkonomen”, beskriver seniorforsker ved VIVE, Rune Lesner, hvordan oplevet fattigdom i barndommen kan have konsekvenser i voksenlivet. Han opstiller tre primære årsager til, at børnefattigdom kan have konsekvenser for trivsel og udvikling for det enkelte barn, og som i værste fald kan have betydning for, hvordan barnets voksenliv udformer sig:
Basale mangler
Når der mangler penge i hjemmet, er der grundlæggende goder, som børn i mindre grad har adgang til. Det kan være sund og varieret kost, nødvendig medicin eller gode boligforhold. Det kan have konsekvenser på kort sig, men kan også påvirke barnets udvikling.
Social eksklusion
Det kan være svært at deltage i børnefællesskaber på lige fod med andre børn, når familien ikke har penge til at give barnet de samme fysiske goder eller til f.eks. at lade barnet deltage i fritidsaktiviteter. Deltagelse i børnefællesskaber har betydning for trivsel og udvikling af sociale kompetencer, hvilket er af afgørende betydning i både uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.
Psykisk pres
Børn af fattige familier vil typisk stå overfor et forhøjet psykisk pres, når fokus på at få pengene til at række er omdrejningspunktet i hverdagen. Det kan danne grobund for skadelig stress, som kan påvirke relationer i familien, og hvordan man er som forældre. I sidste ende kan det medføre, at barnet udvikler et højere niveau af stresshormoner, som kan have en negativ indflydelse på de dele af hjernen, der støtter udviklingen af kognitive kompetencer og immunforsvaret.
I et studie fra 2018 har Rune Lesner påvist, at fattigdom oplevet i barndommen kan have konsekvenser for voksenlivet målt i bl.a. typen af uddannelse, uddannelsens længde og lavere indkomst. Men det kan også have betydning for familierelationer, da der er mindre sandsynlighed for at bo med en partner, være gift og have børn som 30-årig, for de voksne, som oplevede fattigdom i barndommen.
Ifølge Danmarks Statistiks Levevilkårsundersøgelse er der bare i årene 2021-2022 sket en stigning i antallet af børnefamilier, som oplever, at pengene ikke slår til. I 2021 svarede i alt 45,8 % af de enlige med hjemmeboende børn, at det enten var meget svært, svært eller lidt svært at få pengene til at slå til. Til sammenligning svarede i alt 49,4 % af de enlige med hjemmeboende børn i 2022 det samme. For par med hjemmeboende børn er tallet steget fra 19,7 % til 23,5 %. Der er dermed et voksende antal børnefamilier, som oplever at have det sværere økonomisk, hvilket de tidligere beskrevne undersøgelser viser, kan have langsigtede konsekvenser for det enkelte individ og for samfundet.
Spørgsmålet er så, om vi også vil se en stigning i 2023, eller om man fra politisk side formår at vende udviklingen i tide? Der er stadig syv år at løbe på …
* * *
Vil du gerne læse flere nyheder fra Arbejde Adler? Tilmeld dig vores nyhedsbrev.