God sommer!

Af Torben Larsen
Formand for Landsforeningen Arbejde Adler

20. juni 2023

Om det er trangen til at overnatte under åben himmel eller mangel på hotelpladser, der gør sig gældende her, ved vi ikke. Men ét er, at livet er lettere og behageligere i det gode sommervejr, noget andet er den barske virkelighed, der venter de hjemløse, når efteråret sætter ind.

På vej på sommerferie fik Folketinget endelig vedtaget en ny reform på hjemløseområdet. Nu skal den implementeres af kommunerne. Der er tale om mange gode tiltag, der vil forbedre mulighederne for mennesker, der står i hjemløshed eller er på vej til det. Men forudsætningen for at det lykkes, er en grundlæggende forståelse for og medfølelse med mennesker i udsathed. En forståelse for, at alt ikke kan nedfældes i regler og skemaer, men at det kræver individuel håndtering af hvert eneste menneske, der kommer igennem systemet.

Det kan forekomme fortærsket at nævne ordet helhed, men silotænkning i kommunerne og mellem regioner og kommuner har i årevis været en væsentlig blokering for en effektiv indsats for hjemløse, psykisk syge, misbrugere og andre. Helhed i indsatsen gør indsatsen nærværende og menneskelig.

God sommer!

Facebook
LinkedIn
Email
X