Bliver 2024 et velfærdens år?

Af Torben Larsen
Formand for Landsforeningen Arbejde Adler

9. januar 2024

Politiske kommentatorer ser det nye år som året, hvor regeringens overordnede strategi udmønter sig i konkrete velfærdsinitiativer, men hvordan det indvirker på de uligheder, der er i samfundet, er uklart.

”Velfærden rykker tættere på borgerne”. Sådan forklarer ugebrevet Mandag Morgen i sin nytårsudgave om megatrends for 2024, hvad regeringen satser på at gennemføre i det nye år. Ugebrevet omtaler det de kalder ”regeringens absolut største prestigeprojekter i 2024” som kerne i reformerne af sundhedsvæsenet, jobcentrene og ældreområdet.

De tre områder er på flere måder fokusområder både for politikerne og for borgerne. Mest tydeligt fordi meget store dele af befolkningen har slået sig på uhensigtsmæssige regler og lovgivning på de tre områder. Manglende forudseenhed i sundhedsvæsenet med hensyn til innovation og specialiserede behov for behandling har presset systemet både økonomisk og mandskabsmæssigt. I sammenhæng med dette er bureaukratiet vokset med kontrolsystemer, der skal sikre, at alle får den behandling, de har brug for og ret til, men hvor systemet afslører sig selv og de urealistiske mål, der sættes op.

Jobcentrene er blevet et hamsterhjul, som kun de bedste af de ledige slipper godt ud af, medens resten kastes rundt i en trædemølle, hvor jobbet ligger langt væk, samtidig med at livsbetingelserne inkl. økonomien bliver udhulet. Omkring 65.000 mennesker hænger fast på midlertidige ydelser i et system, der selv er kørt fast.

På ældreområdet klarer kommunerne presset fra en forudsigelig voksende ældregruppe fx ved at omdefinere behovet for forskellige former for hjælp (fx indkøb, støvsugning, ensomhedsforebyggelse).  Kvalitetsniveauet er sænket i årevis i hjemmeplejen, og drømmen om det hyggelige alderdomshjem er helt forduftet ved kravene til moderne plejehjems effektivitet, hvor omsorgen kommer i anden række. Derfor er det også svært at rekruttere dygtige og kvalificerede medarbejdere på ældreområdet. Dette skal så klares ved, at plejehjemmene bliver selvejende institutioner med egne bestyrelser og eget budget. Men rammerne lægges fortsat af kommunerne, og budgettet er gennem den årlige budget hakkemaskine.

Skal noget ændres, skal der naturligvis tænkes visionære tanker og pilles ved nogle fordomme, fx at store enheder er bedre og billigere end små enheder, at borgerne ikke selv kan prioritere, hvad der er vigtigt for dem, og at der er en udpræget loyalitet og forståelse for, at nye systemer og ændringer ikke må ramme de mest udsatte og sårbare. Netop det sidste mangler i initiativerne: At den ulighed, der er voksende i Danmark og senest dokumenteret i en række bøger, ikke vil vokse.

Udover de tre omtalte velfærdsinitiativer kan man vel tale om et fjerde, der er på vej, nemlig en gedigen skattelettelse. Men med netop den effekt, at uligheden vokser.

Godt nytår!                          

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *

Vil du gerne læse flere nyheder fra Arbejde Adler? Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Facebook
LinkedIn
Email
X