Historisk bog som spejl på nutidige tendenser i socialpolitikken

Af Torben Larsen
Formand for Landsforeningen Arbejde Adler

5. marts 2024

I et interview på Altinget i forbindelse med udgivelsen af deres bog ”Pigerne fra Sprogø” siger historikerne Stine Grønbæk Jensen og Sarah Smed: ”I dag vækker det forargelse, at staten engang isolerede unge kvinder på Sprogø. Men ideen om, at nogle grupper er ”ubrugelige” og ”uduelige”, findes stadig i socialpolitikken”. Bogen handler om cirka 500 unge kvinder, der fra 1923-1961 blev anbragt på Sprogø, da de blev opfattet som ”moralsk defekte” og seksuelt afvigende.

I interviewet peger forfatterne på, at den historiske undersøgelse er et spejl på, at der er lignende tendenser i dag, selvfølgelig på en anden måde, men måske bliver forargelsen ligeså stor i fremtiden, som den er i dag over behandlingen af de unge kvinder (og for den sags skyld om de anbragte på Livø eller andre steder, der er skrevet bøger om).

Om baggrunden for en socialpolitik med disse mørke kapitler henviser historikerne til, at daværende socialminister K.K. Steincke ville trække en grænse for, hvor mange mennesker, der skulle modtage sociale ydelser, det kunne ikke bare vokse og vokse. Derfor måtte man udskille dem, der blev anset for at være unyttige.

Sarah Smed, der er leder af Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg, ser klare tendenser i den nuværende socialpolitik til det samme. Hun nævner blandt andet den måde, det specialiserede socialområde tages under behandling med fokus på økonomi frem for problem. Adskillige gange er specialområdet blevet udpeget som en trussel for velfærdssamfundet, eller som hun udtrykker det: ”Nogle politikere fremhæver fortsat, at der må trækkes en grænse, ellers bryder velfærdssamfundet sammen”.

I dag møder Arbejde Adler som humanitær, social organisation klare tendenser til en fortsættelse af den sociale eksklusion, vi har fulgt i de mere end hundrede år organisationen har eksisteret. For os har retten til at arbejde altid været i centrum, men det er henover årene faktisk blevet sværere og sværere at give muligheder for alle til at blive inddraget i meningsfuldt arbejde. Det vidner stigende antal på overførselsindkomster om. Hvor målet for et velfærdssamfund burde være, at alle kan bidrage og deltage med det de kan, er det kun de raske, de sunde, de uddannede og andre indenfor ”normerne”, der kan komme til. Resten parkeres som unyttige for ikke at forplumre fremskridtet, væksten og profitten.

Ethvert samfund vil altid have mennesker, der har brug for kollektivets støtte i kortere eller længere perioder. Alle mennesker er værdifulde og målet må være, at de alle kan opleve sig som nyttige og værdsatte.

Læs artiklen på Altinget

Vil du gerne læse flere nyheder fra Arbejde Adler? Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Facebook
LinkedIn
Email
X