Reformen retter sig primært mod de personer, som lever på kanten af samfundet. Det vil sige personer over 18 år, der har mindst to af følgende udsatheder: Svær psykisk lidelse, misbrug og hjemløshed. På baggrund af registerdata fra 2022 estimerer regeringen, at reformen omfatter ca. 12.000 danskere.
I korte træk beskæftiger reformen sig med tre hovedtemaer:
- Èn samlet hjælp tæt på – som borger i Danmark
- Mere værdigt liv med stofafhængighed eller psykisk sygdom
- Færre krav samt bedre hjælp og rådgivning
Målet med reformen er at fjerne nogle af de barrierer, som i det nuværende system medvirker til, at de allermest udsatte borgere ikke får den hjælp, de har brug for. Hjælpen skal fremadrettet tilbydes ét sted og uafhængigt af, hvilken kommune borgeren er tilknyttet. Den skal være let tilgængelig og helhedsorienteret. Ret skal sættes før pligt, og der skal stilles færre krav og idømmes færre sanktioner. Mennesker med afhængighed skal kunne leve et værdigt liv, blandt andet ved tilbud om bedre abstinensbehandling og mulighed for at indtage stoffer i værdige og trygge rammer i stofindtagelsesrum.
På Arbejde Adlers institutioner møder vi dagligt et udsnit af de 12.000 personer, som reformen omfatter. Vi kan derfor nikke genkendende til mange af de beskrevne barrierer så som; manglende hjælp på tværs af kommunegrænser, et beskæftigelsessystem som ikke kan rumme de mest udsatte samt ulighed i sundhed. Regeringens nye værdighedsreform indeholder også to tiltag, som specifikt retter sig mod forsorgshjem: 1) Et forsøg med fasttilknyttede læger på landets forsorgshjem samt 2) At give udskrevne forsorgshjemsbeboere mulighed for selv at vælge hvem, der skal levere bostøtte.
Den nye værdighedsreform indeholder mange gode initiativer, som civilsamfundsorganisationer længe har efterspurgt. Men man kan være bekymret for, om de mange gode intentioner i reformen er realiserbare. Vil det f.eks. være muligt at rekruttere det nødvendige personale til at levere alt fra f.eks. sygepleje, rusmiddelbehandling, gældsrådgivning, socialrådgivning, mad, vand og varme?
Derudover lægger regeringen i sit udspil op til, at civilsamfundsorganisationer skal spille en central rolle i forbindelse med flere af initiativerne. Det er imidlertid ikke kun i forbindelse med værdighedsreformen, at det offentlige system har en forventning om, at civilsamfundet fremover skal løfte endnu mere af indsatsen for samfundets svageste borgere. Forventningerne til det frivillige sociale Danmark er generelt store. Spørgsmålet er, om der er nok frivillige hænder til at indfri forventningerne.
En anden bekymring ligger i regeringens definition af målgruppen for reformen. I udkastet til den nye værdighedsreform omtales målgruppen gennemgående som ”de allermest udsatte i samfundet”. Kan denne definition medvirke til en fortsat kassetænkning inden for det socialpolitiske område, der i værste fald afskærer en gruppe socialt udsatte fra at få den nødvendige hjælp, fordi de ikke betragtes som trængende nok?
Det bliver spændende at følge den videre proces. Forhåbentlig kan regeringens nye værdighedsreform blive startskuddet til en udvikling hen i mod et mere (lige)værdigt samfund, vi så længe har efterspurgt.
Læs hele regeringsudspillet
https://www.sm.dk/Media/638829756382801207/Regeringsudspil%20vrdighedsreform.pdf