Sådan indleder chefredaktør Andreas Baumann fra Ugebrevet Mandag Morgen en gennemgang af 25 års politisk nutids historie op til fejringen af grundlovsdagen. Det er en opremsning og gennemgang af justeringer, nye tiltag og først og fremmest nedskæringer og krav i velfærdsydelserne, der over den 25-årige periode har øget uligheden i samfundet med over otte procentpoint målt ved Gini-koefficienten, der er det mest benyttede statistiske mål til måling af ulighed.
Samtidig med Mandag Morgens fokus på ulighed lancerer Arbejde Adler en kampagne, der sætter fokus på, hvordan ulighed virker på en række vitale områder. Også andre medier følger op, fx Politiken og Kristeligt Dagblad med serier af artikler om ulighed. I Kristeligt Dagblad er der mandag som forsidenyhed fokus på restlevetid: ”Heidi Rosenkrants vil statistisk dø 10 år før en rigere kvinde”. I artiklen beskrives restlevetiden for 30-årige i de forskellige indkomstgrupper, og for både mænd og kvinder er der forskel i restlevetiden på ca. 10 år. Populært sagt: De ”rige” lever 10 år længere end de ”fattige”.
I Arbejde Adlers kampagne prøver vi at se på sammenhængen mellem de forskellige problemstillinger. Under overskriften ”Adskilte problemer vikler sig ind i hinanden” skriver vi, at uligheden ikke kun er et spørgsmål om penge, og ikke kun et spørgsmål om at ”tvinge” mennesker i job ved at nedsætte sociale ydelser. Det fjerner ikke ulighedens effekter med hensyn til fysisk eller psykisk sundhed, det giver ikke
bedre uddannelse til uddannelsestunge, eller det får ikke mennesker til at opleve arbejde som meningsfyldt. Og der er meget mere, der kan nævnes, og som i virkeligheden er mindst lige så vigtige som den griskhed, der gør nogle mennesker meget, meget rige og andre meget, meget fattige.
Derfor er indsatsen mod ulighed andet end økonomi. Det er en social indsats, hvor helheden er i centrum.
