Landsforeningen Arbejde Adler er mest kendt for sin hjemløseindsats på vores tre forsorgshjem. Men det er i vores aflastningstilbud på Nørrebro i København, at vi møder de mennesker, som allertydeligst er ramt af ulighed i sundhed – dvs. den samfundsmæssige skævhed, der viser sig ved, at jo dårligere mennesker er stillet socialt, jo mere syge er de, og jo kortere levetid har de, når man sammenligner med gennemsnitsbefolkningen.
Aflastningen tilbyder midlertidig pleje, genoptræning og omsorg til socialt udsatte kvinder og mænd under 65 år. Flertallet af dem er netop udskrevet fra hospital med så omfattende plejebehov, at dette ikke kan dækkes i eget hjem. Nogle af dem er terminalt syge, og burde visiteres til et palliativt tilbud.
At socialt udsatte er ramt af ulighed i sundhed er kendt og veldokumenteret. Statens Institut for Folkesundhed og Rådet for Socialt Udsatte konkluderer følgende i deres rapport ‘Dødelighed og brug af sundhedsvæsenet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark’:
- De udsattes forventede levetid er 17 år kortere end den øvrige befolknings forventede levetid
- De har et markant højere brug af de fleste dele af sundhedsvæsnet, men det er “ikke nødvendigvis (…) et udtryk for, at deres helbredsmæssige behov bliver imødekommet og afhjulpet”
- Undersøgelsen “viser samstemmende, at socialt udsatte mennesker på næsten alle sammenlignelige mål for sundhed, sygelighed og trivsel er dårligere stillet end den øvrige befolkning”
- Desuden ser den almindelige sundhedsmodel med egen læge som koordinerende bindeled til det øvrige sundhedsvæsen ikke ud til virke, når det gælder de fleste udsatte. En ustabil tilværelse med mange problemer, livskriser, boligskift, misbrug osv. bliver nemt en barriere for en stabil kontakt til egen læge. I stedet bruger gruppen af socialt udsatte oftere end gennemsnitsbefolkningen sundhedsvæsnets forskellige akuttilbud
Når udsatte mennesker ikke får nok gavn af deres møder med det etablerede sundhedsvæsen, handler det ikke bare om misbrug eller en kaotisk livssituation. Det handler også om uddannelse, sprog, viden om egen krop samt social kapital. Har man ingen uddannelse – måske kun en ustabil skolegang bag sig – har man sjældent de sundhedskompetencer, som kontakt til fortravlede sundhedsprofessionelle faktisk kræver. Når man har svært ved at formidle sin situation, forstå den information man modtager, eller overskue sit eget behandlingsforløb, så får man ikke den hjælp, man ellers kunne have fået.
Derudover betyder udsattes typiske fravær af social kapital i form af ressourcestærke pårørende/forbindelser, at de mangler de stærke fortalere, som alle har god brug for, når man syg og svag skal navigere i et presset sundhedsvæsen.
Hvordan tager ulighed i sundhed sig ud, når vi går tættere på de mennesker, der er ramt deraf? Det korte svar kunne være: ”En ulykke kommer sjældent alene”.
Mange af de mennesker vi modtager i vores aflastningstilbud er ramt af ulighed i sundhed på flere måder. De er ofte multisyge med flere diagnoser (somatisk og psykiatrisk). Mange af dem er underbehandlede, fordi de ikke har magtet at søge hjælp eller har afvist hjælp og omsorg gennem længere tid. De har ofte en eller flere fysiske funktionsnedsættelser (midlertidigt eller permanent). En del af dem er markant underernærede. Mange er rygere og en stor del af dem har eller har haft problemer med alkoholoverforbrug og/eller stofmisbrug. I reglen har de meget svært ved selv at overskue deres behandlingsforløb. For nogle kan blot det at ringe til lægen være for stor en udfordring.
Desuden bidrager deres sociale og boligmæssige forhold også ofte til et belastet helbred. De fleste af dem er både enlige og ensomme. Flertallet mangler simpelthen én elementær og god kontakt til en pårørende. Også boligforholdene kan være en selvstændig belastning for helbred og livskvalitet. Der kan fx være tale om, at det er blevet umuligt selv at komme på gaden fra boligen. Andre har så kaotiske og urenlige hjem, at madlavning og personlig hygiejne ikke længere er muligt.
Er det umuligt at hjælpe mennesker, som er så massivt ramt af ulighed i sundhed? Nej, heldigvis ikke. Arbejdet i vores aflastningstilbud vidner dagligt om, at mennesker får det bedre, kan genvinde tabt førlighed, kan motiveres til at tage mod medicin, hjælp til bad, mad og omsorg osv. Mange får igen mod til at leve livet, selvom præmisserne også fremover kan være svære.
Det er vi naturligvis glade for. Men vi efterlyser et større fokus på forebyggelse. Det er muligt at forebygge, at sociale problemer i så stor udtrækning tager sundhed, livskvalitet og leveår fra mennesker. Men det kræver, at samfundet vender strømmen og tager skridt til at skabe et mere lige samfund.
Hvis du vil vide mere om vores indsats og om ulighed i sundhed, kan du læse videre her:
Ulighed kommer ikke af sig selv
At bo dør om dør og med midlertidigheden som vilkår
Værdig livsafslutning for socialt udsatte
https://danskepatienter.dk/temaer-projekter/temaer/ulighed-i-sundhed/fakta-om-ulighed-i-sundhed
