En undersøgelse foretaget af Tænketanken DEA i 2024 viser endda, at en stigende andel af mænd opvokset i lavindkomstfamilier aldrig får en uddannelse. Hele 42% af de 35-årige mænd opvokset i familier, hvor indkomsten var blandt de 20% laveste ender i dag uden uddannelse. Modsat er det kun 12% af mændene opvokset i de rigeste familier, som ikke får en uddannelse.
Også i bredere forstand har unges sociale baggrund stor betydning for deres muligheder for at starte på – og færdiggøre – en videregående uddannelse. Nyere forskning sætter bl.a. fokus på den ”humankapital”, de unge har med sig hjemmefra. Det vil sige, deres evner til at udvikle og udnytte deres medfødte egenskaber og ikke mindst deres familiers evne til at støtte og vejlede dem gennem uddannelsessystemet. Der tegner sig et tydeligt mønster, at børn fra privilegerede hjem vælger uddannelse til, mens børn fra uddannelsesfremmede hjem (dvs. hjem, hvor forældrene kun har grundskoleuddannelse) ofte vælger uddannelse fra.
Humankapital handler også om, at børn fra veluddannede familier som udgangspunkt har et forspring i skolen, fordi de mestrer de kulturelle koder i skolen: Det vil sige evnen til at imødekomme krav og forventninger, at kunne regulere egen adfærd og forholde sig analytisk til en problemstilling. Dette belønnes både direkte og indirekte i uddannelsessystemet. For eksempel i karaktergivningen.
Men selv når elever afslutter fx gymnasiet med samme høje karaktergennemsnit, så viser tal fra VIVE, at der opstår en social ulighed i det senere uddannelsesforløb. 85% af de unge med akademikerforældre læser videre på en videregående uddannelse, mens det samme kun er gældende for 52% af de unge med faglærte og ufaglærte forældre. Jo højere en uddannelsesgrad, der er tale om, jo mere vokser uligheden.
Det er et problem, at den sociale arv også på uddannelsesområdet stadig er så skæv. At unge ikke får lige mulighed for at tage den uddannelse, de har evner og talent for, er både et problem for den enkelte og for samfundet. Samfundsmæssigt vi går glip af en talentmasse. Men lige så bekymrende er det, at uligheden i uddannelse er med til at skabe en polarisering, som i værste fald kan udfordre sammenhængskraften i vores samfund.
Derfor bør der fortsat arbejdes på at levere indsatser til gavn for de børn og unge, som vokser op i uddannelsessvage familier, fx i form af bedre vejledning forud for overgangene i skole og uddannelsessystemet. Denne tankegang støttes bl.a. op af et igangværende forskningsprojekt på DPU, Aarhus Universitet, hvis formål er at undersøge, hvordan bedre vejledning kan være med til at bryde den sociale arv. Ligeledes har regeringen i deres seneste uddannelsesreform haft fokus på at afsætte flere midler til vejledning og mentorordninger. Målet må være, at vi fremadrettet formår at skabe et samfund med mere lige muligheder for at udvikle sine kompetencer og sin sociale mobilitet.
Hvis du vil vide mere om ulighed i uddannelse, kan du læse videre her:
”Færre mænd fra svære kår får en uddannelse. Uddannelsesmobilitet blandt mænd og kvinder.” Rapport udgivet af Tænketanken DEA, september 2024
https://dea.nu/publikationer/faerre-maend-fra-svaere-kar-far-en-uddannelse/
”Vi kæmper som Sisyfos mod ulighed i uddannelse”, Asterisk, DPUs Digitale Magasin, marts 2022
https://dpu.au.dk/asterisk/asterisk100/vi-kaemper-som-sisyfos-mod-ulighed-i-uddannelse
”Den sociale ulighed i uddannelse er stort set groet fast”, VIVE Magasin, juni 2025
https://www.vive.dk/da/nyheder-og-debat/2025/den-sociale-ulighed-i-uddannelse-er-stort-set-groet-fast/