En af de første bøger har titlen “Magt i et forandret Danmark”, og en af de første konklusioner er, at den økonomiske ulighed er steget markant på flere områder, ikke mindst i forhold til indkomst og formue. Og som det yderligere konkluderes, “er ulighed ikke kun et socialt eller økonomisk spørgsmål, det er også relevant i et magtperspektiv, fordi økonomiske, uddannelsesmæssige og sundhedsmæssige forhold påvirker muligheden for at deltage i demokratiet”.
Ved den første magtudredning omkring årtusindeskiftet omtales Danmark som et samfund præget af lighed. Selvom fortællingen fra dengang stadigvæk har en stor udbredelse, er den slet ikke gældende længere. Uligheden har været stærkt voksende igennem det sidste kvarte århundrede. En stærk økonomisk vækst har skærpet uligheden, da væksten har været meget ulige fordelt. Effekten af dette har blandt andet følgende konsekvens, som der skrives i bogen: “Når velstand koncentreres, ændres magtforholdene, så nogle grupper dominerer, mens andre sættes udenfor indflydelse”.
Dette har også en anden konsekvens i et samfund, hvor velfærdsydelserne er en vigtig faktor i den stigende velstand, og hvor samfundet bryster sig af den lige adgang til velfærden, nemlig at adgangen ikke er så lige endda. Også på dette område er uligheden tiltagende.
Det ses på flere områder; uddannelse, sundhed, boliger, hjælp i kritiske situationer og som en slags samlet konklusion: på levealder. Der en tydelig sammenhæng mellem levealder og levevilkår. For de mest socialt udsatte er gennemsnitslevealderen således 17 år kortere end for gennemsnitsdanskeren.
Magtudredning er et vigtigt projekt. Det er bestilt af Folketinget. Forhåbentlig med den hensigt af synliggøre – og gøre noget ved det, der truer demokratiet og deraf følgende negative effekter, fx en stigende ulighed.
* * * * * * * * * * * * * *
Læs mere i vores folder “Ulighed kommer ikke af sig selv”
