De danske fødevarepriser er de næsthøjeste i EU. I følge Danmarks Statistiks seneste tal fra juli 2025 ligger priserne på fødevarer i Danmark 19% over EU-gennemsnittet. Særligt prisen for brød og kornprodukter samt fisk ligger højt – hhv. 36% og 30% over EU-gennemsnittet. Det høje gennemsnit skyldes, at prisen for fødevarer i Danmark har været stærkt stigende de sidste fem år. Tænketanken Kraka har udarbejdet en analyse på baggrund af tallene fra Danmarks Statistik, som viser, at priserne på fødevarer er steget med over 31% siden 2020.
Dette har store konsekvenser for de mange danskere, som lever af overførselsindkomster: pensionister, kontanthjælps- og dagpengemodtagere samt studerende, hvis ydelser ikke bliver reguleret i samme grad som den almindelige lønudvikling. Og danskerne er bekymrede for de stigende fødevarepriser. Det viser en befolkningsundersøgelse lavet af Epinion for Fagbevægelsens Hovedorganisation, hvor 59% af de adspurgte svarer, de i høj eller meget høj grad er bekymrede over prisstigningerne på madvarer.
For når priserne stiger, skal der ikke meget til at vælte et budget, som i forvejen er stærkt presset eller decideret i ubalance. Konsekvensen bliver, at mange må vælge de sunde fødevarer som frugt og grønt fra og i stedet vælge billigere alternativer. De økonomisk sårbare danskere sparer imidlertid allerede på frugt, grønt, medicin og andre helt almindelige nødvendigheder.
Det var derfor opløftende at læse i starten af denne måned, at vores statsminister ville kulegrave årsagen til de stigende fødevarepriser – og ikke mindst se på, om årsagen skulle findes i grådig profitoptimering blandt enkelte eller flere brancher indenfor fødevareindustrien. Dog synes snakken om en større kulegravning at være forstummet og er i stedet overtaget af politiske forslag til hurtige lappeløsninger, dikteret af erhvervslivet, som længe har ønsket afgiften på chokolade, slik og kaffe fjernet.
Det er svært at se, hvordan dette forslag skal hjælpe f.eks. den enlige forsøger, som gerne vil give sine børn en sund opvækst. Lige så paradoksalt virker dette forslag set i lyset af, at jo dårligere mennesker er stillet socialt, jo mere døjer de med diverse livsstilssygdomme sammenlignet med gennemsnitsbefolkningen. Lad os håbe, at regeringen i sit finanslovsforslag vælger brødet frem for kagen.
