Alle mennesker har ret til et hjem, og de hjemløse, som opholder sig på landets forsorgshjem og herberger, er omfattet af den nationale hjemløsestrategi ’Housing First’. Men er der er overhovedet ’housing’ at få?
Kort fortalt går ’Housing First’ strategien ud på at bringe den hjemløse i egen bolig, så kommunen derefter kan sætte ind med den nødvendige støtte. Men både Kommunernes Landsforening og landets mange tilbud til hjemløse er klar over, at en af de afgørende barrierer er, at der simpelthen ikke er nok billige boliger, som hjemløse har råd til at betale.
I går satte KL’s eget analysemagasin Momentum fokus på, hvordan dyre lejeboliger spænder ben for at skaffe hjemløse egen bolig. I den nationale hjemløsestrategi er en billig bolig defineret, som en bolig med en månedlig husleje på under 3.500 kroner. Dem er der alt for få af. Siden 2021 er antallet af boliger med en husleje på højst 3.500 kr. faldet fra godt 41.000 boliger til godt 20.000. Det er mere end 20.000 hjem til fattige og udsatte mennesker, der er forsvundet fra boligmassen på bare fire år.
De fleste hjemløse vil hellere end gerne bytte herberget ud med et hjem, de kan kalde deres eget. Men når de får tilbudt en bolig, de ikke kan betale, er de nødt til at takke nej. Siden kontanthjælps-reformen trådte i kraft 1. juli i år, er situationen kun blevet værre. På Politikens forside i går d. 15. september kunne man læse, at ”Københavns Kommune har opgivet at anvise en bolig til 40 kontanthjælpsmodtagere af den årsag, at de er blevet for fattige til en bolig, efter at det nye kontanthjælpssystem trådte i kraft 1. juli.”
Landsforeningen Arbejde Adler spørger: Kan vi leve med, at mennesker i Danmark kan være for fattige til at have et hjem?
