”Det var ud fra et ønske om at skabe en bedre trivsel og livskvalitet for beboerne, at vi valgte at ansætte en musikterapeut”, forklarer forstander Pia Bruun Pedersen. I musikterapi bruges musik og lyd til at fremme fysisk og psykisk helbred. Enten ved at deltagerne lytter eller selv skaber musik. Musik har en iboende evne til at bringe mennesker sammen og skabe rum for positiv social interaktion. Derfor kan musikken bl.a. være med til at modvirke isolation og ensomhed og i stedet styrke en fællesskabsfølelse.
”Samtidig kan musik facilitere en kanal for at udtrykke følelser, som kan være svære at sætte ord på” fortæller Julian og fortsætter ”Socialt udsatte kan have svært ved at finde sunde måder at udtrykke og bearbejde følelser, og her kan musikterapi spille en afgørende rolle”. Musikken er således aldrig målet i sig selv, men fungerer som et “værktøj” til at opnå meningsfuldt samvær, som kan være vejen ind til en terapeutisk proces.
Med sit rolige væsen og guitaren eller en højtaler som følgesvend forsøger Julian at skabe kontakt til afdelingens beboere ved at invitere dem med ind i musikalske samtaler. Enten på beboerens eget værelse eller ude i fællesrummet over en varm kop kaffe og i selskab med andre beboere.
Den dag jeg er på besøg, er der i anledning af dronning Margrethes fødselsdag pyntet op med flag og kage i den lille hyggelige dagligstue på 4. sal. På spisebordet ligger en stak sanghæfter, som tydeligt vidner, at der drikkes kaffe, når der synges. Men teksten kan læses og skriften er stor og tydelig for alle. Sammen synger, nynner eller lytter vi med så godt vi kan på ”Jeg ved en lærkerede”, ”Svantes lykkelige dag” og sange fra Kim Larsen og Shu-bi-dua. Vi kender alle sammen sangene, selvom vi kommer med meget forskellige baggrunde, og et lille korttids fællesskab opstår, hvor der imellem sangene tales om alt fra bl.a. en barndom i Sydafrika, katolsk skolegang og en ægtefælle, som gik bort i sidste uge. Inden vi siger farvel, synger vi endnu engang ”Jeg ved en lærkerede”, som for mit vedkommende sendte mig tilbage til barndommens somre med lærkesang ved Kobæk Strand.
Denne eftermiddag deltog kun en enkelt beboer. Andre gange sidder de tæt omkring bordet i dagligstuen. Stor udskiftning i beboergruppen og stor forskellighed i personlighedssammensætning gør det udfordrende for Julian at skabe det ønskede fællesskab omkring musikken. Men når det lykkedes, oplever Julian, at han er med til at bryde en social isolation, der ellers er gældende for mange af afdelingens beboere, som ofte har levet alene og/eller helt har mistet tilliden til andre. ”Når en beboer oplever at være en del af et fællesskab, får de ofte mod på at holde fast i denne succesoplevelse, hvilket kan hjælpe dem senere hen i kontakten med fx socialrådgiveren eller andre sociale situationer”, fortæller Julian.
Musikterapi handler i høj grad også om arousal regulering. Det vil sige en persons evne til at styre kroppens og hjernens spændingsniveau, der i den ene yderpol (høj arousal) kommer til udtryk som stress, angst og vrede, og i den anden yderpol (lav arousal) kommer til udtryk som sløvhed og manglende opmærksomhed. I sit terapeutiske arbejde tager Julian udgangspunkt i, hvilket nervesystem, der er aktiveret i den enkelte beboer og tilpasser sit musikvalg derefter. Mange af afdelingens beboere oplever en del uro i kroppen. ”For disse beboere vil det naturligvis ikke være en god ide at spille ”Deep Purple” forklarer Julian med et lille smil. Omvendt kan han med sit musikvalg være med til at skabe energi i de beboere, som befinder sig i en mere apatisk tilstand.
Men den egentlig kerne i musikterapien er arbejdet med følelsesregulering. Ved hjælp af musikken hjælper Julian beboerne med at få sat ord på deres livsoplevelser. Alle har en relation til musik. Enten som aktiv udøvende, eller fordi man har lyttet til musik. Musikken kan derfor vække minder, der kan bruges som udgangspunkt til en videre og ofte dybere samtale med beboerne. ”Jeg kan se, at jeg lykkes med mit arbejde, når beboerne selv begynder at opsøge mig” fortæller Julian og fortsætter ”så ved jeg, at vi har skabt noget meningsfuldt sammen”.
De ansatte på Arbejde Adlers Aflastning ser tydeligt, hvordan musikken skaber glæde hos beboerne. Derudover er de fælles samtaler omkring musikken et brugbart værktøj for de ansatte til at få et bedre kendskab til beboerne og deres evt. ønsker til fremtiden, hvilket kan være med til at sikre beboerne en bedre videre proces, den dag de udskrives fra aflastningen igen. Og som aflastningens forstander så poetisk udtrykker det, så har mødet med aflastningens musikterapeut forhåbentligt fået et lille frø til at spire, som beboerne kan tage med sig videre.
