Summen af sommer

Af Vibeke Rasmussen
Sekretariatsmedarbejder

4. juni 2026

Endelig er solen og varmen kommet til landet, og både dyr og mennesker nyder det i fulde drag. Måske i særlig grad på Skive Kirkegård, hvor de netop har fået placeret et af Arbejde Adlers store insekthoteller på deres flotte kirkegård.

Insekthotellet er produceret af beboere og medarbejdere fra vores forsorgshjem Dalhoffsminde i Hoptrup og har siden været på en længere rejse fra det sønderjyske til det midtjyske.

Det store insekthotel står som et kraftfuldt symbol på det vigtige hjem for skrøbelige eksistenser.  Dermed taler det ind i to vigtige diakonale dagsordener: omsorgen for det udsatte menneske og omsorgen for skaberværket.

Kender du til en park, kirkegård eller et andet grønt område, hvor vores insekthotel kan skabe glæde og gøre gavn, er du velkommen til at kontakte os for nærmere information. Alternativt kan du læse mere om insekthotellet på siden her.

Facebook
LinkedIn
Email
X