Arbejde Adlers Insekthotel

Et diakonalt projekt med fokus på omsorgen for det udsatte menneske

Ideen til at bygge et insekthotel i menneskestørrelse opstod i forbindelse med Arbejde Adlers deltagelse i kirkefestivalen ”Himmelske Dage i Roskilde 2022. En af vores vigtigste mærkesager er, at alle mennesker har ret til et hjem. Det store insekthotel blev valgt som et kraftfuldt symbol på det vigtige hjem for skrøbelige eksistenser.  Insekthotellet samler i ét billede den vigtige fortælling om den sårbare eksistens. Dermed taler det ind i to vigtige diakonale dagsordener: omsorgen for det udsatte menneske og omsorgen for skaberværket.

Arkitekt, Rosa Nøss Bendixen, har tegnet hotellet, og det er bygget af beboere og værkstedsmedarbejdere på vores forsorgshjem, Dalhoffsminde. Dermed sætter det også fokus på vores mærkesag: retten til arbejde. Insekthotellet er udført i cortenstål og lærketræ, og fremstår som et lille hjem med en varm og personlig atmosfære. Det fungerer både som hjem for insekter og opholdsplads for mennesker.

Læs mere om insekthotellet og dets anvendelsesmuligheder i vores folder.

Kontakt landssekretariatet for oplysninger om pris, bestilling mv.

Insekthotellet på Himmelske Dage 2022

Produktion af insekthotellet på Dalhoffminde

Læs eller download folderen her